Sådan arbejdes dermed traumer

Med denne terapiform arbejdes der primært med "Den følte fornemmelse"
"Hvad sker der i din krop?"
"Hvad mærker du lige nu?"
Metoden er meget blid og nænsom.

Lad mig komme med et eksempel:
Du har været ude for et trafikuheld og har efterfølgende problemer med en udefinerbar uro og angst når du kører bil, farer sammen og føler dig stresset. Kroppen husker det er skete og er ”på vagt” og det kan medføre, at du får flashback og angst. Chokket/oplevelsen er "fastfrosset" i din organisme, så du reagerer, som om faren stadig er der. Det kan medføre, at du hele tiden er på vagt eller føler dig hjælpeløs og overvældet. Dette påvirker din livskraft og livsudfoldelse.

I terapien arbejder du med, på en nænsom og kærlig måde, at løsne op for de spændinger der er i kroppen efter begivenheden - at få kroppen til at give slip og vende tilbage til en ressourcefuld tilstand igen.

Holdningen når der arbejdes med SE er, at:

"Traumet er i nervesystemet, ikke i begivenheden"

Når nervesystemet slapper af, slapper kroppen også af og du får det bedre, da spændingerne i kroppen slippes fri. Terapien går ud på LANGSOMT at slippe den opspændte energi fri og få kroppen til at vende tilbage til sin oprindelige afslappede og ressourcefulde tilstand.

Læs mere:
Chok, traumer, kriser, PTSD
Om Peter Levine
Symptomer på traumer, kriser og PTSD
Hvorfor er SE-metoden så blid og effektiv?

Tilbage til forrige side