Angst

Angst er fra naturens side en sund og livsvigtig reaktion på fare. De fleste mennesker kender til det. Men for nogle mennesker bliver disse angstreaktioner vedvarende og uhensigtsmæssige og det fører til nedsat livskvalitet og hæmning i forskellige situationer.

25 % af alle mennesker, altså hver 5 person vil på et eller andet tidspunkt i deres liv, komme til at lide af angst i en sådan grad, at det medfører store gener og svækkelse af livskvalitet for vedkommende. Får man ikke behandlet sin angst, kan det medføre depressioner, nedtrykthed og tristhed med manglende livslyst og et lavt selvværd.

Angst kan optræde med mange forskellige ansigter og i forskellige forklædninger.

Panikangst:
Voldsomme og uventede angstanfald, som ledsages af angst for at miste kontrollen, bange for at blive sindssyg m. m.

Socialfobi:
Angst for at være sammen med andre mennesker, og angst for ikke at slå til i disse sammenhænge.

Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD):
Angst udløst af en traumatisk situation hvor der hele tiden kommer "flashbacks", drømme eller mareridt om hændelsen. Det kan være trafikuheld, overgreb, vold, i det hele taget voldsomme oplevelser.

Forskellige former for fobier:
Tandlægeskræk, angst for lukkede rum, åbne pladser, flyskræk, eksamensskræk, edderkopper, mus osv. 

De kropslige reaktioner ved angst er, hjertebanken, åndenød eller kvælningsfornemmelser. Nogle bliver også svimmel, får kvalme eller sveder. Bliver tørre i munden og mister overblikket hvilket er meget ubehageligt og skræmmende når det sker.

I terapien er det muligt, på en nænsom og kærlig måde at komme i forbindelse med de traumer eller situationer der har fremkaldt angsten. Dette gør, at du bliver mere ressourcefuld, får nogle redskaber til at styre angsten eller helt fjerne den, og kan komme videre i dit liv med indsigt og forståelse for fortidens hændelser.

Læs mere:
Chok, traumer, kriser, PTSD
Symptomertraumer, kriser og PTSD
Hvorfor er SE-metoden så blid og effektiv?
Sådan arbejdes der med traumer?

Tilbage til forrige side