Chock, Traumer, Kriser, PTSD

Kender du det, at du ikke kan ryste en oplevelse af dig? Det er fordi din krop "husker" det der er sket. Måske lider du af muskelspændinger, hovedpine eller har fysiske smerter, der ikke vil gå væk. Du sover dårligt om natten og føler dig måske træt, uoplagt og har svært ved at koncentrere dig, hvilket på længere sigt forringer din livskvalitet. Dette kan fremkalde depression, stress, angst, og kroniske smerter.

Det du måske lider af, er "Post Traumatisk Stress", som er en reaktion efter en voldsom oplevelsen og som stadig sidder i kroppen og kan gøre det flere år efter. Mennesker der har "Post Traumatisk Stress" siger ofte: "Mit blod frøs til is", "Jeg går ved siden af mig selv" eller lignende udtalelser, der fortæller at oplevelsen stadig fylder i personens verden. De er måske plaget af flash back, mareridt, uro og søvnforstyrrelser.

Chok og traumer bliver ofte "fastfrosset" i organismen, hvilket får os til at reagere som om faren stadig er til stede. Vi oplever os måske konstant på vagt og føler os hjælpeløse og overvældede, og det påvirker vores udfoldelse og livsglæde. Traumer kan også komme ved længerevarende pinefulde belastninger såsom krigsbegivenheder, alvorlig sygdom, vold, skilsmisse, adskillelse fra nærtstående familie som barn eller seksuelle krænkelser.

SE-metoden er en ny psykologisk retning til at arbejde med disse oplevelser på. Folkene bag denne terapiform har været meget involveret i traumebehandlingen efter 11. september og den forfærdelige naturkatastrofe i Sydøstasien i julen 2004.

Ved at arbejde med kroppens overspændte energi fra et traume (f.eks. angst) bliver energien frigivet, hvorefter der sker en afspænding, og personen kan vende tilbage til sin afslappede og tidligere tilstand igen, med mere livskvalitet til følge.

 

Se: Om Peter Levine

Læs mere:
Symptomer på traumer, kriser og PTSD
Hvorfor er SE-metoden så blid og effektiv?
Sådan arbejdes der med traumer

Tilbage til forrige side